Om brolægning
Brolægning er et meget gammelt fag. Man mener, uden at kunne sige det med sikkerhed, at brolæggerfaget, i Danmark, opstod som selvstændigt erhverv i begyndelsen af 1300-tallet. Der er dog utallige eksempler på brolægning fra endnu tidligere tider. Pompeji i Italien og Karnaktemplet i Ægypten er glimrende eksempler på, at man ret tidligt i historien tillagde en god og flot belægning en stor værdi. Pompeji blev næsten slettet fra verdenskortet i år 63 f.kr., da vulkanen Vesuv gik i udbrud. Men man kan stadig se brudstykker af de fantastisk marmor- og skiferbelagte gader.
Samme syn for sagen får man i Karnaktemplet i Ægypten. Eksklusive materialer har været brugt, og håndværket var i topklasse. De samme standarder for belægning nåede desværre først Danmark på et meget senere tidspunkt. Man kan som brolægger få det indtryk, at udviklingen er gået den gale vej i visse lande – men ikke i Danmark. Vi har udviklet os meget, siden de første brolægningseksempler fra oldtiden - og gør det forsat.
Mange tror, at brolægning, som det udføres i dag, kun er muligt, fordi branchen efterhånden har fået mange tekniske hjælpemidler. Det er ikke sandt. Der er en del, der er blevet væsentligt lettere, hvilket har den positive gevinst, at en brolægger i dagens Danmark har muligheden for et langt og sundt arbejdsliv.
Alt, hvad vi laver af brolægning i dag, kunne en dygtig brolægger også lave for 400 år siden, omend med en anden tidshorisont for endt udførelse. De vigtigste værktøjer for en rigtig brolægger er og vil altid være hans kritiske øje, hammer, sættejern og krageknap.